Kvalitet og brugervenlighed

KirkeWeb virker på alle computere

83

Vi optimerer vores løsninger til at virke (være kompatible) i flere styresystemer, browsere og opsætninger. Der bliver testet i Windows og Apple/Mac, og vi benytter både nye og gamle versioner af Internet Explorer, Firefox, Safari og Opera.

Mange mener, at det ikke er så relevant at teste i tidligere opsætninger. Vi er derimod klar over, at mange mennesker, organisationer og institutioner fortsat benytter gamle installationer af f.eks. Internet Explorer. Der er mange i denne gruppe, som er brugere af kirkernes webløsninger.

191

Derfor bruger vi tid på at optimere vores løsninger til både nye og gamle browsere, så alle computere kan benytte vores kunders webløsninger.

Brugervenlighed for alle

Der er de seneste par år kommet et stigende fokus på at udvikle løsninger, som også er brugervenlige for bl.a. svagt seende, ældre og udviklingshæmmede. Vi anbefaler vores kunder at tage højde for disse grupper af brugere, som ellers vil være afskåret fra at få fuldt udbytte af internettet.


Der kan f.eks. indbygges mulighed for at formindske og forstørre tekstens størrelse og som minimum benytte et farvetema, som er letlæseligt og overskueligt.