Om KirkeWeb

Vi skaber relationer

112

KirkeWeb leverer web- og kommunikationsløsninger, som har til formål at hjælpe fællesskaber med at vokse.

Vi mener, at vores kunder har brug for mere end blot en hjemmeside. Vi udvikler værktøjer, som giver mulighed for at etablere og fastholde relationer til mennesker og mellem mennesker. 
En webløsning hos os er en kommunikationsløsning, som er målrettet arbejdet i kirken. Det giver nye muligheder for kirkens ansatte, menighedsråd og frivillige i hverdagen, og det øger kirkens synlighed.

Der skal være tid og penge til at vedligeholde en webløsning, og vi arbejder derfor på at forenkle arbejdsgange og give værktøjer, som kan frigøre ressourcer i kirken. Vi leverer i samarbejde med jer en webløsning, som er en god investering - både hvad angår økonomi og tidsforbrug. Med KirkeWeb har alle råd til at kommunikere over internettet.

Læs mere om vores webløsninger

Tæt samarbejde

115

Vi udvikler vores løsninger i et tæt samarbejde med kunden. Vi ønsker at have en løbende og tæt dialog, og vi er således en samarbejdspartner og ikke kun en leverandør. Kun ved at lytte til kunden, kan vi fortsat være først med visionære og relevante løsninger.

Vi holder af at mødes og snakke i telefon og sætter pris på idéer og forslag til ændringer.
Kontakt os for en uforpligtende snak om muligheder eller for at spørge. Vi kommer også gerne ud og holder oplæg f.eks. for udvalg eller menighedsråd.

Med os som leverandør bliver der fulgt op: Vi giver jer oplæring i systemets vedligeholdelse, er til rådighed med support, og vi sikrer os i det hele taget, at I er tilfredse med løsningen.

Ender I med at vælge os som leverandør, er det formelle grundlag for vores samarbejde en fælles aftale om løsningens indhold og form, tidsfrister mv.

Læs mere om samarbejdet.

Virksomheden KirkeWeb ApS

KirkeWeb ApS blev grundlagt i 2004 af Christian Steffensen. Fra vores kontor i København leverer vi løsninger til kunder i hele landet.
Vi leverer Danmarks mest avancerede og brugervenlige webløsninger til kirker,  individuelt tilpasset  kunden og ikke baseret på standardløsninger eller skabeloner.

Vi har god forståelse for kirkernes hverdag, og vi har samtidig erfaring fra erhvervslivet - både i Danmark og internationalt. Vi tænker nyt og lader os ikke begrænse af gamle forestillinger, og vi er samtidig er del af vores kunders virkelighed med erfaring fra og baggrund i kirkelivet.

Læs mere om KirkeWeb ApS